Senaste inläggen

Av Dan Dinesen - 4 november 2020 09:32

I løbet af natten har man i USA talt stemmerne op til det amerikanske præsidentvalg, så vi nu er en smule tættere på en afklaring på det store spørgsmål, som er på alles læber lige nu, nemlig hvem der skal være den næste amerikanske præsident.

Der findes næppe et valg i verden, som får ligeså meget opmærksomhed, som det amerikanske. Men når man ser på, hvilken indflydelse USA har på vores del af verden, er der ikke meget at sige til, at alles øjne er rettet mod optællingen af de mange millioner af stemmer, som er blevet afgivet.

En del af os havde troet og håbet på, at det ville blive en jordskredssejr til demokraternes præsidentkandidat Joe Biden. Jeg ved ærligt talt ikke specielt meget om Biden, men jeg ved hvad alternativet er og tanken om 4 år yderligere med Donald Trump, kan få mig til at ligge søvnløs om natten.

USA er på mange måder vores alles storebror i vest og derfor er det nødvendigt for freden og den politiske dagsorden generelt, at storebror går forrest og er et godt eksempel. Den retning som Trump har trukket USA og formentlig vil fortsætte med at trække landet i, er umiddelbart, i min optik i hvert fald, ikke den rigtige for et globalt samfund, som bør stå tættere og tættere sammen, i stedet for at rykke længere væk og isolere sig.

I skrivende stund er valget stadig tæt, så de af os som havde håbet på at vågne op til et resultat og en afklaring, må altså væbne sig med tålmodighed. Faktisk kan optællingsprocessen blive særdeles lang i denne omgang, da der grundet epidemien, som er i omløb i øjeblikket, har været mange brevstemmer, hvilke tager længere at få talt op.

Imens jeg venter på resultatet, fordriver jeg tiden med at skrive artikler til min nye hjemmeside Fitnesshelp, hvor jeg netop har sat sidste punktum i en artikel om foam rollers.

Måske har medierne pisket en stemning op omkring Trump. Måske har de forgangne 4 år ikke været så slemme, som det er blevet beskrevet. Måske skal det hele nok løse sig, selvom det bliver til 4 år mere til den nuværende præsident. Personligt er jeg dog nervøs. Én ting er, at jeg ikke er enig med Trump – noget helt andet er, at hans politik virker decideret skadelig for både USA selv og resten af Vesten.

Jeg krydser mine fingre og håber på, at det lykkes for Biden at hive en sejr hjem, så de næste 4 år kan blive mere rolige end de forgangne.

Presentation

Fråga mig

0 besvarade frågor

Kalender

Ti On To Fr
           
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
<<<
November 2020
>>>

Sök i bloggen

Senaste inläggen

Kategorier

Arkiv

RSS

Besöksstatistik


Skapa flashcards